Brist
Isen ligg tjukk
Under kulda sitt spinn
Finns djup
Som meg ikkje finn
På glas eg vandrar
Botnen synst ei
Glatt av fred
Speglar meg
Utan tankar
Stilt i frost
Foten fell
Smertehav er ikkje lengre låst
Redsel slukar sjelen
Livspust stansar
Vatna grip kroppen
Inkje meir eg sansar
Tunge armar dreg ned i
dunkle djup
Verda glipper
Vonde fingrar viljen stryp
Til botnen
Skal tungsinnet
Følgjast
oktober 13th, 2011 at 19:49
Det gleder meg….
oktober 13th, 2011 at 23:16
Hm. Svært kryptisk kommentar. Hva gleder deg, Tb?
juli 12th, 2011 at 19:31
Bra skrevet.:)) Skal jeg skrive et lignende dikt ?? så får du se hva jeg som poet kan:))????eller tør du ikke 🙂
august 23rd, 2011 at 11:10
Ja jøss. Imponèr meg!
juni 24th, 2011 at 22:20
Det var flott skrevet,det må virkelig si… kjempeflott 🙂
juni 27th, 2011 at 08:10
Tusen takk 🙂